I takt med at flere enheder bliver forbundet til internettet, er der opstået et behov for forskellige typer af connectivity. Ikke alle IoT-enheder har brug for høj hastighed og konstant forbindelse – men nogle har brug for mere fleksibilitet, end hvad fx NB-IoT kan tilbyde.

Her kommer LTE-M ind i billedet. Det er en teknologi, der forsøger at finde balancen mellem lavt strømforbrug og højere performance. For at forstå hvornår det giver mening at bruge LTE-M, er det dog vigtigt først at forstå, hvad LTE-M og LTE-MTC egentlig er, hvordan de fungerer, og hvordan de adskiller sig fra andre teknologier. 

Hvad er LTE-M og LTE-MTC?

LTE-M og LTE-MTC er begge en del af LTE-standarden (4G) og er udviklet specifikt til Internet of Things. De bliver ofte brugt i flæng, hvilket kan skabe forvirring, men de dækker ikke helt det samme.

Begge begreber relaterer sig til kommunikation mellem maskiner – altså enheder, der sender data uden menneskelig interaktion.

Hvad er LTE-M?

LTE-M (ofte kaldet LTE Cat-M1) er en konkret trådløs teknologi, der gør det muligt for IoT-enheder at kommunikere via mobilnetværket. Den er designet til at bruge mindre strøm end almindelig LTE, samtidig med at den stadig tilbyder relativt god datahastighed og lav latency.

En af de vigtigste egenskaber ved LTE-M er, at den understøtter mobilitet. Det betyder, at enheder kan bevæge sig mellem mobilmaster uden at miste forbindelsen, hvilket gør teknologien velegnet til fx tracking og transport.

Hvad er LTE-MTC?

LTE-MTC står for Machine-Type Communication og er et bredere begreb. Det refererer til en kategori af kommunikation i LTE-netværk, der er designet til maskiner frem for mennesker.

LTE-M er derfor en konkret implementering inden for LTE-MTC. Man kan sige, at LTE-MTC er “paraplyen”, mens LTE-M er en af de teknologier, der ligger under den.

Hvad er forskellen på LTE-M og LTE-MTC?

Forskellen mellem LTE-M og LTE-MTC er primært begrebsmæssig og ikke teknisk. LTE-MTC beskriver et overordnet koncept for, hvordan maskiner kommunikerer over mobilnetværk, mens LTE-M er den konkrete teknologi, man implementerer i praksis.

I mange sammenhænge bruges begreberne synonymt, men det er teknisk mest korrekt at bruge LTE-M, når man taler om selve forbindelsen.

Hvorfor blev LTE-M udviklet?

Traditionelle mobilnetværk er bygget til smartphones og høj datatrafik. Det gør dem ineffektive og dyre at bruge til IoT-enheder, som ofte kun sender små mængder data.

LTE-M blev udviklet for at løse dette mellemrum. Hvor NB-IoT er ekstremt energieffektiv men begrænset i performance, tilbyder LTE-M en mere fleksibel løsning med bedre hastighed og lavere forsinkelse.

Teknologien er derfor særligt relevant i scenarier, hvor der er behov for lidt mere “liv” i forbindelsen, uden at man går hele vejen op til almindelig LTE.

Hvordan bruges LTE-M i dag?

I dag bruges LTE-M i en række forskellige IoT-løsninger, hvor mobilitet og hyppigere dataoverførsel er vigtigt. Det inkluderer blandt andet:

• Asset tracking (fx køretøjer og containere)
• Wearables og sundhedsudstyr
• Connected devices, der bevæger sig mellem lokationer

Fælles for disse er, at de kræver stabil forbindelse, men også fleksibilitet og relativt hurtig respons.

Har brugen ændret sig over tid?

Da LTE-M først blev introduceret, var fokus primært på simple IoT-enheder. I dag er anvendelsen blevet bredere, efterhånden som netværkene er blevet mere udbredte, og hardware er blevet billigere.

Samtidig har bedre integration med cloud-platforme og IoT-systemer gjort det lettere at bygge og skalere løsninger, hvilket har åbnet for mere avancerede use cases.

Hvordan fungerer LTE-M?

LTE-M bygger oven på den eksisterende LTE-infrastruktur, hvilket gør det muligt at udrulle teknologien uden at opbygge nye netværk fra bunden. Det gør den både praktisk og omkostningseffektiv.

Samtidig er teknologien optimeret til IoT ved at reducere kompleksiteten og strømforbruget sammenlignet med almindelig mobil data.

Strømforbrug og performance

LTE-M tilbyder en balance mellem strømforbrug og ydeevne. Det bruger væsentligt mindre strøm end traditionel LTE, men mere end NB-IoT.

Til gengæld får man:

• Højere datahastigheder
• Lavere latency
• Mulighed for kontinuerlig forbindelse

Det gør LTE-M velegnet til applikationer, hvor enheder skal kommunikere oftere eller reagere hurtigere.

Fordele ved LTE-M sammenlignet med almindeligt mobilnetværk

Det kan være fristende at bruge almindelig 4G eller 5G til IoT-enheder, men i mange tilfælde er det ikke optimalt. LTE-M er udviklet til netop de behov, IoT-enheder har.

Hvorfor ikke almindelig mobil data?

Almindelig mobil data er designet til høj performance, hvilket medfører:

• Højt strømforbrug
• Højere omkostninger
• Unødvendig kompleksitet

For mange IoT-løsninger er det simpelthen mere, end der er brug for.

Fordele ved LTE-M

LTE-M tilbyder en mere målrettet løsning:

• Lavere strømforbrug
• Bedre egnet til små og mellemstore datamængder
• Understøttelse af mobilitet
• Lavere kompleksitet i enheder

LTE-M vs NB-IoT

Når man arbejder med IoT, vil valget ofte stå mellem LTE-M og NB-IoT. Selvom de minder om hinanden, er de designet til forskellige behov.

Centrale forskelle

LTE-M tilbyder:

• Højere datahastighed
• Lavere latency
• Understøttelse af mobilitet

NB-IoT er til gengæld bedre til:

• Ekstremt lavt strømforbrug
• Stationære enheder
• Meget små datamængder

Hvornår vælger man hvad?

LTE-M er typisk det rigtige valg, når enheder bevæger sig, eller når der er behov for hurtigere kommunikation. NB-IoT er bedre egnet til simple sensorer, der sender data sjældent og skal køre på batteri i mange år.

Valget afhænger derfor i høj grad af, hvor meget data der skal sendes, hvor ofte det sker, og om enheden er mobil.

Hardware, SIM-kort og kompatibilitet

Når man overvejer LTE-M, er det vigtigt også at forstå de praktiske krav til hardware og netværk. Teknologien kræver nemlig specifik understøttelse.

Kræver det et specielt SIM-kort?

LTE-M kræver ikke nødvendigvis et helt specielt SIM-kort, men i praksis bruges der ofte IoT-SIM-kort. Forskellen ligger typisk i abonnement, netværksadgang og management-funktioner – ikke i selve SIM-teknologien.

Det vigtigste er, at både SIM-kort og netværksoperatør understøtter LTE-M.

Kan man bruge en smartphone?

I praksis er svaret nej. Selvom nogle smartphones teknisk set kan understøtte LTE-M, er det sjældent eksponeret eller anvendeligt i almindelige enheder som fx en iPhone.

LTE-M er designet til IoT-enheder med specifikke moduler, og det er her teknologien giver mening.

Hvilke enheder bruger LTE-M?

LTE-M bruges typisk i:

• IoT-moduler og sensorer
• Trackere
• Industrielle enheder
• Wearables

Fælles for disse er, at de er designet specifikt til at udnytte teknologien.

Hvornår bør man vælge LTE-M?

LTE-M er en stærk løsning i mange IoT-scenarier, men det er ikke altid det rigtige valg. Det afhænger af kravene til data, strømforbrug og mobilitet.

Du bør overveje LTE-M, når:

• Enheder bevæger sig og kræver stabil forbindelse
• Der er behov for lav latency og hurtigere respons
• Datamængden er større end hvad NB-IoT typisk håndterer
• Batterilevetid stadig er vigtig, men ikke ekstrem

Omvendt bør du overveje alternativer, hvis:

• Dataforbruget er meget lavt, og batteriet skal holde i mange år (NB-IoT)
• Der er behov for meget høj båndbredde (almindelig LTE eller 5G)

I sidste ende handler valget om at matche teknologien med behovet. LTE-M er særligt stærk i de tilfælde, hvor IoT-løsningen kræver mere fleksibilitet, uden at gå på kompromis med effektivitet.